Jeg var mundlam, her sad jeg inden i Kbh med min veninde og fortalte om min længe ventede værtfamilie, og så var jeg pludselig uden værtsfamilie igen, jeg brød bare sammen. Jeg var indenbrandt, ingen gang et hvorfor? Men jeg vidste det heldigvis godt selv, havde nemlig stalket dem lidt og set på deres facebook, at de ventede en baby, og havde sikkert gået og tænkt om de kunne have mig stadig, men jeg var sur. En så kort besked, som har så stor betydning for mig, de vidste ikke, at jeg kendte grunden og ikke give grunden til det, synes jeg var så groft gjort.
Når men, jeg fik så besked på at jeg stadig skulle til Utah og samme skole, at de ville nå og finde en familie før den 5 august hvor jeg skulle have været rejst. Jeg hører intet i 2 uger. Pludselig får jeg en beksed om jeg så ikke skal afsted den 5 august, fordi de ikke har fundet en familie. Det er det eneste jeg får af vide fra organisationen over i USA, ikke om jeg stadig skal til Utah eller jeg kan komme alle steder igen.
Jeg får så igen ikke noget af vide i en uge.
Men så her i lørdag morgen får jeg en venneanmodningen fra en dame i Utah, og min første tanke der stryger igemmen mit hovede MIN VÆRTSFAMILIE
Og fandme ja, det var min familie, de skrev nemlig til mig senere på dagen, at de ville bare glæde mig med at fortælle, at jeg havde fået en værtsfamilie, og fortæller så om dem selv.
Familien består af en værtsmor og værtsfar, to tvillinge drenge på 13, pige på 16, en pige på 19 og pige på 24. De to ældste piger er så flyttede hjemme fra. Men er så glad for at der er en pige på min alder, og så er det også bare mega fedt, at hun har bil og kørekort, så vi kan køre til skole. De virker så søde og har skrevet meget til mig. De er meget aktive og elsker at rejse, så det er bare fantastisk. Er så spændt på at komme afsted, det er så uvirkeligt.
Jeg ved ikke min afrejsedag endnu, men tror snart jeg skal afsted, da min skole starter den 25 august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar